Historien om Lulu og hestene.(Sat ind d. 14. oktober '08) KAPITEL 1Lulu var i gang med at strigle Hope i hendes boks, da hun pludselig hørte nogen skingre vrinsk og høje lyde udenfor.Straks lagde hun striglen, og åbnede Hope's boks for at gå udenfor og se, hvad der skete. En hestetrailer stod parkeret ude ved Lulu's forældres gård, rettere sagt i indkørslen.Og inden i den stod to smukke, store skabninger, der vrinskede og trippede rundt."Det må være de heste som skal opstaldes her?" tænkte Lulu.Ganske rigtigt stod en voksen dame og hendes datter og snakkede med Lulu's forældre.Pigen så ud til at være på Lulu's alder, omkring 13 år. Efter lidt tid, gik Lulu ind til sin islænderhoppe Hope igen. "Hej tøsen," sagde Lulu,og klappede Hope blidt på halsen, hvorefter hun gik ind i boksen til Hope igen,og striglede hende færdigt. Lidt senere havde hun også sadlet Hope op, og var klar til at ride. "Hvad si'r du til at vi rider på udendørs ridebane i dag?" spurgte Lulu sin pony.Det var dejlig varmt udenfor, men ikke for varmt. Bare helt tilpads. Lulu klikkede med tungen, så Hope satte i skridt. Der gik lidt tid, så kom Lulu's far, Henrik,som viste de nye rundt på gården. "Her er så den udendørs ridebane... og min datter, Lulu,som rider på hendes pony Hope," sagde Henrik.Den voksne dame nikkede, og hendes datter kiggede hen i mod Lulu og Hope, mens hun smilede. "I kan jo ride en tur senere hvis det er. Vi ligger også tæt på skoven, så Lulu kan vise jer nogengode skov-stier, hvis I har lyst." fortsatte han så, og gik videre i retningen af foldene."Kommer du, Sara?" spurgte damen til sin datter. "Ja." svarede hun, og fulgte efter dem væk. Lulu satte Hope i trav, og øvede lidt volter med hoppen, inden hun stoppede, og skridtede af igen.Da Lulu havde sadlet af, og sat Hope tilbage i stalden, fik hun tid til at se de nye heste, som damenog pigen Sara ejede. Den ene var en hoppe, ca. 9 år, og kastaniebrun med en hvid blis, og store kønne brune øjne.Lulu læste at hun hed Lady. Den anden var en broget vallak, også omkring 9 år. Han hed Jolly.Lulu klappede dem, før hun gik ind i sit eget hus igen. KAPITEL 2Næste dag var det lørdag, og Lulu stod op og spiste morgenmad. "Har du mødt Sara, den nye pige?"spurgte Lulu's mor. "Nej, ikke endnu," svarede Lulu, og tog en bid af sit brød. "Hun er vist ude i stalden nu,"tilføjede moren. Lulu spiste færdigt, klædte om i ridetøj, og gik ud i stalden."Hejsa," sagde Lulu. Sara stod og nussede Jolly. "Åh... hej!" sagde Sara, og vendte sig om imod Lulu."Vil du med ud at ride?" spurgte Lulu, og gik hen i mod Hope's boks."Det kan vi godt," svarede Sara."Vil du så vise mig nogen af stierne i skoven?" fortsatte hun. "Selvfølgelig." Så striglede og sadlede pigerne deres heste. Sara havde sit eget udstyr med til Jolly."Er Jolly din hest?" spurgte Lulu, mens hun og Sara red på stien, ned mod skoven. "Ja, det er han, og Lady er min mors," svarede Sara, og smilede. "Hope er min. Og såer der tre Fuldblods-heste som min far træner i øjeblikket.. men de skal vist sælges når de er klartil det," sagde Lulu. Så var de stille lidt, mens de så endelig nåede skoven. "Hvis man rider lige ud af hovedstien,kommer man til sidst til en sø midt i skoven. Derfra går der et par stier rundt, hvor man kan riderundt i skoven. En af dem er fuldt med væltede træstammer, som er gode at springe over. Vil du med derhen?"spurgte Lulu til Sara.Sara nikkede, mens de travede derhen ad. Da de nåede til søen midt i skoven, så de en rytter mere på en sort hest... KAPITEL 3Lulu kendte ikke rytteren, men hun kunne se, at hun havde krøllet brunt hår, og dyrt ridetøj på.Hun red på en ung, sort hest, som så lidt nervøs ud, og trippede lidt rundt. "Kender du hende?" hviskede Sara til Lulu. "Næh," svarede Lulu, mens pigerne red hen i mod denanden rytter på den sorte hest."Hej," sagde Lulu til pigen. "Jeg hedder Lulu," fortsatte hun. "Hej." sagde pigen ligegyldigt, hvorefterhun galloperede hen imod stien med træstammespringene. "Nå da," sagde Lulu. "Kom! Vi følger efter hende hen til træstammespringene," fortsatte hun.Så satte de deres heste i gallop, og red hen til træstammespringene.Da Lulu og Sara nåede stien med springene, var den anden rytter allerede i gang med at springe. Da hun nåede springet tættest på Lulu og Sara, sagde hun dumt: "Nu jer igen?!" og stoppedesin hest, som vrinskede et 'hej' til Jolly og Hope. "Alle må vel springe her i skoven," sagde Lulutil den anden pige."Ja, men det er ikke alle der kan," sagde pigen udfordrende. "Vi kan jo se om I kan finde udaf det i en spring-konkurrence?" spurgte hun så. Lulu's hest Hope vrinskede som om hun sagde: 'Kom bare an!', og Lulu var enig."Fint, så gør vi det. Du er også med, Sara, ikk'?" sagde Lulu, og kiggede hen i mod Sara."Jo, selvfølgelig," svarede hun. "Sara... Lulu... jeg hedder Nikoline," sagde Nikoline så. "Okay, 'Nikoline', skal vi springe over de små eller de store træstammer?" spurgte Lulu."De store," svarede Nikoline, og snart red pigerne hen til de store træstammer."Vi gennemgår lige banen for Sara's skyld - hun er ny her," forklarede Lulu. Lidt efter de havde gennemgået banen: "Hvem vil starte?" spurgte Lulu. "Mig!" sagde Nikoline. "Jeg vil godt efter Nikoline," sagde Sara. "Okay. Jeg er sidst. Nikoline, stil dig klar," sagde Lulu."Tre, to, en, begynd!" råbte Lulu til Nikoline, som begyndte. Nikoline klarede sig ret godt ind til videre. KAPITEL 4... Men Nikoline var åbenbart så opsat på at vinde, at hendes hest refuserede det sidste spring, fordi hun ikke koncentrerede sig om siden ridning. "Hey!" råbte Nikoline, og sprang så over det sidste spring. "Desværre, Nikoline, din hest refuserede," sagde Lulu. "Men.. det var ikke min skyld! Det var Nikitas skyld!" sagde Nikoline surt.Nøj, hun kunne blive sur, hvis der var noget hun ikke ville have skete! Så var det Sara's tur, og hun gjorde sig klar. "Tre, to, en, begynd!" råbte Lulu som før, ogJolly stormede afsted med Sara på ryggen, og fløj over springene. "Wauw, hun er god," tænkte Lulu."- især når det er første gang hun rider banen" tænkte hun. Så kom Sara 'i mål', med en god tid,og kun én gang rørte en af Jollys hove en træstamme. "Flot, Jolly," sagde Sara, og klappede Jolly på halsen. "Godt gået!" sagde Lulu til Sara og Jolly."Så er det vidst min tur!" sagde Lulu så, og gjorde sig klar til start. "Tre, to, en, begynd!" råbte Sara, og Lulu begyndte straks at ride videre med Hope.Det gik godt med de to første spring, men så rørte Hope's ene forhov en træstamme,men så gik det godt igen. Da de var færdige klappede Lulu Hope's hals, og sagde: "Flot klaret, tøsen,""Det ser vist ud til at du vandt, Sara!" sagde Lulu, og skridtede hen i mod Sara og Nikoline. "Jaja. Flot. Jeg går, min privat-rideundervisning begynder altså nu," sagde Nikoline,og travede væk på Nikita. Så var der stille lidt. "Hun sagde i det mindste flot," sagde Lulu og grinte lidt. KAPITEL 5Næste dag var det søndag, og Lulu stod op, spiste morgenmad og tog ridetøj på."Jeg går ud i stalden," sagde Lulu til sin mor, Marianne. "Okay. Ta' lidt gulerødder med til hestene," sagde Marianne,og gav Lulu nogen gulerødder. "Tak," sagde Lulu, og gik ud i stalden. Hope vrinskede til hende, og hun gav den store pony en gulerod, som Hope gnaskede i sig.Hun gav også en gulerod til Caramel, og en til Nougat, to af hendes far tre Fuldblods-heste. Han var nok ude attræne med Marcipan, tænkte Lulu, mens hun gik over mod Jolly's og Lady's bokse, og gav dem en halv gulerod hver. Så gik hun ind i ridehallen, hvor hendes far Henrik ganske rigtigt var i gang med at træne unghoppenMarcipan. "Hej Lulu," sagde Henrik da han fik øje på sin datter. Så satte han farten ned, og skridtede over i mod hende. "Hej far. Hvordan går det med Marcipan?" spurgte Lulu. Henrik stoppede Marcipan nogen meter fra barrieren,mens Marcipan trippede lidt uroligt frem og tilbage. "Meget godt. Hendes grundridning er fin, og hun er også udemærketindenfor dressur. Men hun er desværre bange for støj og høje lyde, så det ville være svært at have hende medtil et stævne," svarede Henrik. "Men det kan jeg heldigvis også træne hende til at acceptere," fortsatte han. Lulu nikkede. "Din kusine Julie kommer forresten i dag," sagde Henrik. "Og hun tager en veninde med, som også kan lide heste,"fortsatte han igen. "Det lyder fint... så kan vi måske ride en tur sammen senere," sagde Lulu. Så steg hendes far, Henrik, af Marcipan. "Vil du prøve at ride på hende?" spurgte han, og Lulu gik ind på ridebanen."Jah, det vil jeg gerne," svarede Lulu, og fik lidt hjælp til at stige op på den store hest. "Lidt større end Hope, hva'?"sagde hendes far. "Mon ikke. Meget større!" sagde Lulu og smilede. Så satte hun forsigtigt Marcipan i skridt hen ad hovslaget. Marcipan gjorde selv det mindste Lulu bad om. "Skal du sælge Fuldblods-hopperne når du har trænet dem?" spurgte Lulu."Jeg skal i hvert tilfælde sælge Caramel, hun er meget dygtig indenfor dressur. Det samme er Marcipan, men jeg ervirkelig begyndt at holde af den hoppe. Og Nougat skal vi vidst også beholde, måske kan hun få et føl om nogen år, som vikan træne op når det er stort nok," sagde Henrik. Så stoppede Lulu Marcipan, steg af, og overlod hende til sin far igen. KAPITEL 6Lulu gik udenfor, og var på vej hen i mod stalden, da hun så en rød bil med en hestetrailer efter sig. "Det må være Julie,"tænkte Lulu og vinkede. Ud af bilen kom Julies mor, Julie og .. Nikoline?! Var Nikoline den veninde som Julie havde?? Luluså overrasket på Nikoline og Julie, da de kom nærmere. "Hej Lulu! Her er Nikoline, min veninde - altså.. vi har taget vores heste med,"sagde Julie til Lulu. "Min Fighter, og Nikolines Nikita," fortsatte Julie mens hun gik hen i mod hestetraileren som hendes mor vari gang med at åbne. Julie og Nikoline trak deres heste ud fra hestetraileren, og tøjrede dem til nogen pæle udenfor som var meningen at brugestil tøjring af heste om sommeren. Lulu kom også udenfor med sin hoppe Hope, og tøjrede den ved siden af de andre."Har I selv udstyr med?" spurgte Lulu sin kusine. "Jaja! Kom Nikoline," sagde Julie, og Nikoline og hende gik hen og hentede deresudstyr til hestene. Lidt senere var de færdige med at sadle op, og de trak hestene hen til den udendørs ridebane, for det var så godt vejr i dag."Jeg kan se at min far har sat nogen spring op til os," sagde Lulu og hentydede til de mellemsmå spring på banen."Vi kan selv justere dem hvis de skal have andre højder," forklarede Lulu og skridtede Hope i gang. Det samme gjorde de andre. Nikoline ville tydeligvis vise sig foran Lulu, og satte sin Nikita i gallop endnu før hun var ordenligt opvarmet. Hun styrrede heni mod springet med en høj hastighed, hun kunne tydeligvis ikke kontrollere hesten mere. "Pas på Nikoline!" råbte Julie lige før Nikolineshest skulle til at springe. "Åh! Det her kommer aldrig til at gå godt.." tænkte Lulu, og bagefter tænkte hun tilbage på dengang i skoven da Sara og hende havdemødt Nikoline for første gang, hvor hun tydeligvis også skulle vise sig foran dem, selvom det heller ikke gik som forventet for Nikoline. KAPITEL 7Nikita løb hen imod springet, men hun var ikke ordenlig opvarmet og havde for kort plads til at springe,så hun refuserede og stod fast på jorden lige foran springet. Nikoline røg ud over Nikitas hals, og ned på den anden sideaf springet på jorden. Julie og Lulu steg straks ned af deres heste, og løb over til Nikoline."Er der sket noget?" spurgte de i kor, og fik Nikoline til at rejse sig op. "Jeg.. jeg tror jeg har forstuvet min fod,"sagde Nikoline og støttede sig til de to andre. "Julie, hvis du får Nikoline ind i huset, skal jeg nok sørge for at få hestene ind i boksene," sagde Lulu og overlodNikoline til Julie. Julie gik med den humpende Nikoline ind i Lulu's hus. Imens fangede Lulu Nikita, og tjekkede hende hurtigt for skrammer. "Åh," sagde hun, da hun kiggede påNikita's ben. "Åh nej.. du er kommet til skade!" sagde hun. Nikita's venstre forben, lige under knæet, var skadet."Kom, så får vi dig ind i en boks," sagde hun og gik ind i stalden. Hun satte Nikita ind i en låneboks, tog udstyret afog gik så ud igen for at fange de andre. Lidt efter, da hun havde fået alle indenfor, kom Henrik ud i stalden. "Hvad skete der med Nikoline?" spurgte han."Hun faldt af sin hest," svarede Lulu. "Hesten er skadet," fortsatte hun. "Men det er Nikoline ikke," sagde Henrik."Hun har ikke forstuvet sin fod, din mor har kigget på det, hun er bare lidt øm i foden," sagde han igen.Så gik de indenfor i huset. Nikoline lå i sofaen med sin fod på en pude. "Hej," sagde hun da Lulu og Henrik kom. "Hej," sagde Luluog satte sig på en stol ved bordet. Julie sad ved siden af. "Skal I så hjem igen?" spurgte Lulu sin kusine. "Ja.. vi har ringet til min mor igen, hun kommer snart," svarede Julie. "Okay.." sagde Lulu."Det var ellers ærgeligt. I blev ikke så længe.." efter lidt tid sagde Lulu så: "Nikoline?"Nede fra sofaen svarede Nikoline: "Ja?" Lulu vendte sig om, og så på hende. "Din hest er altså blevet skadet,"sagde Lulu og bed sig selv i læben. "Hvad?! Det er din skyld!" sagde Nikoline helt fortumlet. I det samme bankede det på døren. Nikoline åbnede, det var Sara. De gik udenfor, så de andreikke hørte hvad de sagde. "Nikoline.. hende fra skoven," sagde Lulu. "Ja?" spurgte Sara. "Hun er påen underlig måde åbenbart min kusines veninde," sagde Lulu. "Og hun kom på besøg i dag - min kusine altså,"fortsatte hun. "Men.. med Nikoline! og Vi red udenfor, sprang, og Nikoline faldt af hesten.. hesten blev skadet.."sagde hun. "Åh nej, hvad er der sket med den?" spurgte Sara forundret. "Den har fået en stor skramme under sit ene knæ.."svarede Lulu. Hun tænkte sig lidt om. "Det mærkeligste er bare, at hesten refuserede.. så den kan ikke have ramtet spring med sit knæ.. og hun havde ikke sprunget mere end det ene spring," sagde Lulu. "Hun må have haft skaden i forvejen?" sagde Sara. "Ja.." sagde Lulu."Hun virkede bare overrasket over det," fortsatte hun. "Hun viste det ikke i forvejen," KAPITEL 8Nikoline og Julie tog hjem, og Sara og Lulu gik ud i stalden. "Jeg kan virkelig ikke li' Nikoline," sagde Lulu. "Hun gav mig endda skylden for at hendes hest blev skadet!""Ja, hun er ret irriterende... men der er ikke noget vi kan gøre." sagde Sara. Lulu sukkede. "Jeg skal lige ind og hente nogen gulerødder til hestene," sagde Lulu og gik ind mod huset.Lulu tog nogen gulerødder, og så kom hendes mor. "Hej Lulu!" sagde hun. "Hej mor, jeg tager bare lige nogen gulerødder med til hestene," sagde Lulu."Åh, okay. Jeg tror Nikoline glemte sin mobil på sofabordet," sagde Lulus mor, og gik ud for at ordne vasketøj. "Nå.... så det gjorde hun...." tænkte Lulu og tog hurtigt mobilen i sin lomme. Så løb hun ud i stalden igen. "Haha, gæt hvad jeg har her - Nikolines mobil!" grinede Lulu. Sara var ved at give Lady og Jolly dækkener på. "Virkelig? Hvor har du fundet den henne?" spurgte Sara forundret. "Hun glemte den på sofabordet.""Du må nok hellere ringe til Julie og sige det. De er nok stadig på vej hjemad," sagde Sara. "Hmm.. nej, det er meget sjovere at beholde den." sagde Lulu.Sara trak på skuldrene. "Hvad vil du da med den?" Hun åbnede Jolly's boks for at trække ham på folden. Lulu fulgte efter hende."Tjekke hendes sms'er." Lulu klikkede lidt rundt på mobilen. Så læste hun højt: "Hej skat, husk at rydde op på værelset. Hilsen mor.""Det er da ikke særlig interresant," sagde Sara og lukkede leddet ind til folden, hvor Jolly var. Så gik hun tilbage mod stalden for at hente Lady.Lulu fulgte stadig efter. "Nej nej, men det er der måske noget andet der er..." Lulu ledte efter nogen mere interresante sms'er. "Hun har lige fået en ny sms," udbrød Lulu. "Skal jeg åbne den?" - "Øh... nej" sagde Sara, som var ved at åbne Lady's boks."Okay, men jeg kom altså til at åbne den alligevel." Lulu læste højt: "Hej, hvordan går det med Nikita? Jeg håber den er ved at komme sig over sin ulykke i weekenden.Husk nu, at du ikke må ride på den før om 2 uger. Hilsen moster Trine." Lulu var ét stort spørgsmålstegn. "Øhh.." sagde Sara. "Ulykke? Hun red da på den i dag.""Det er nok derfor den havde den store skramme under sit knæ! Og derfor den refuserede! Den havde ondt i sit ben, og hun havde ikke engang opvarmet den ordenligt." sagde Lulu.Lulu kiggede i de gamle sms'er, og kunne se at Moster Trine havde advaret hende flere gange om at hun ikke måtte ride før om 2 uger.Nu gav det hele mening. Bortset fra 1 ting. Hvorfor red hun på den, når hun var blevet så stærkt advaret imod at gøre det?? [Fortsættes]